startsend emailPrint
Zonens Brandslukningsmateriel
Disse dråber redder liv - Meld Dem som blod donor

Zonen - Bliv Medlem



Alarmklokken lyder, og de moderne redningsvogne rykker ud. Dagen igennem er der travlhed på Zone-Redningskorpsets stationer. Vogne kommer og kører for at betjene abonnenter og alle, der har hjælp behov. En landsomspændende institution med veluddannet mandskab og moderne redningsmateriel til ethvert formål, står på alle døgnets timer til publikums disposition.

Telefonnumrene finder De ved at aktivere linket her.

Foruden det egentlige rullende materiel findes på hver station en mængde stationært til alle arter af redningsarbejde: forskellige belysningsmateriel med sole, projektører, gasfakler etc., ligesom stationerne er udstyret med storm- og vandskademateriel som presenninger, tovværk, hånd- og motordrevne pumper.
Zone-Redningskorpsets stationer er placeret overalt i Danmark. Korpset råder over 65 redningsstationer, 5 brand- og redningsstationer, 2 ambulancestationer, 8 autohjælpsstationer og 1 brandstation.

På stationerne er udstationeret ambulancer, donorvogne, brandbiler, motorpumper, kranvogne, vejservicevogne, entreprenørkøretøjer, katastrofevogne, frømandsvogne og andre redningskøretøjer.



Som en særlig afdeling indenfor korpset har vi redningstjenesten til vands, der disponerer over flere redningsbåde, der er udstyret med moderne redningsmateriel, trådløs telefon, projektører etc. Disse både har flere gange været i funktion ved eftersøgninger af druknede, ved forulykkede skibe og hver gang bevist deres udmærkede egenskaber. To slags redningsmateriel hører næsten altid sammen: redningsbåden og dykkervognen, der er lige til at koble til kranvognen. Denne kan udstyres med andet nødvendigt redningsmateriel, som dragt, vandkikkert, tovværk etc. Ved ankomsten til redningsstedet er rednings- og dykkergrejerne klar, og det var kun et øjeblik at få sat den egentlige redningsaktion i gang.
Flyve-ambulance-tjenesten, den særlige afdeling i luften, er oprettet af Zone-Redningskorpset efter aftale med Indenrigsministeriet og fungerer som en særlig afdeling af korpset under tilsyn af et ministerielt tilsynsråd.
Zone-Redningskorpset påtager sig også vanskelige entreprenørarbejder. Stationerne er til dette formål udstyret med alle de nødvendige grejer: treben, taljer, tovværk, blokvogn etc.
Ønsker De flere oplysninger, venligst aktivér det for Dem relevante link til venstre


Zone-stationernes telefonnumre og adresser
Men billedet kan hurtigt skifte - BLIV MEDLEM AF ZONEN
Zonens Entreprenør Afdeling - klarer enhver opgave
Sådan genopliver De en bevidstløs
©www.zone-redningskorpset.dk, 26. april 2024